Det var en fantastisk oplevelse. På skolen var der om morgene undervisning i dansk, men formiddag og eftermiddag gik med kreativ fag.
Den inddeling blev der tit stillet spørgsmålstegn ved. Hvorfor "spilde" tiden med teater, maling osv. når man nu kunne træne sine læse/stavekundskaber?
Forklaringen var ret enkelt. Vi var der ikke for at lære at læse, det kan ikke lade sig gøre på 4 korte måndeder. Vi var der, for at blive bedre til at lærer
Hvordan hænger det sammen med kreativ fag? Jo ser du, vi ordblinde mødes konstant af det, vi er dårlige til. Vi har ofte problemer i hverdagen. Men med de kreative fag, oplevede mange af kursisterne for første gang, at være rigtigt gode til noget. De oplevedede, at folk roste dem og spurgte dem om råd.
Når man er vant til det, er det svært at forestille sig hvor fantastisk det føles. Tænk, at folk synes JEG er god og de vil have MIN hjælp!!
For mange var det en næsten berusende oplevelse. Det var også en oplevelse, som gav selvtillid og mod på at prøve noget, som var lidt farligt f.eks at skrive digte og små historier.
Det lyder banalt, men det er folk med massive læse/staveproblemer, som frivilligt griber pennen og skriver. Det er stort.
Derfor bliver jeg lidt ked af det, når jeg hører at der skal flere timer i dansk og regning. Jeg frygter, at man alt for ensidigt fokuserer på det læsehandicappede er dårlige til og rent glemmer det de er gode til.
Selvfølgelig skal deres færdigheder i læsning og skrivning forbedres, men vi skal ikke være blinde for, at sejre i de kreative fag kan åbne for indlæringen.
Hvis man oplever, at være god til noget. Så får man selvtillid og mod. Hvis man altid laver det, man er dårlig til. Så bliver man nemt modløs og opgivende.
Husk at livet er andet end tærpen og sur pligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar