Da jeg skulle lære at læse og skrive, gik der rigtigt lang tid inden jeg knækkede koden. Jeg skrev også ordene bagvendt og forstod ikke, hvorfor alle sagde, at det var forkert. Det så helt rigtigt ud for mig.
I dag kan læser jeg meget, men problemerne dukker ofte op. Jeg læser ordene nøjagtigt som de staves. Desværre skal de ofte udtales anderledes og det giver problemer især ved nye ord. Jeg forstår simpelthen ikke ordet, før nogle udtaler det for mig. Så får jeg til gengæld ofte en aha oplevelse og kan sige "nå var det bare det".
Men det, at stave ordene som de siges, kan faktisk give store problemer, når man skal slå op i en ordbog. Ord som yakokse og psykologi udtales med henholdsvis j og sy, men starter med helt andre bogstaver. Det gør det næsten umuligt, at slå dem op i en ordbog.
Jeg har også problemer med stumme bogstaver og endelser, når jeg skriver. Derfor er det meget vigtigt for mig med regler. Jeg elsker reglen "prøv med prøver", fordi den fanger rigtigt mange af mine fejl. Jeg ville ønske, at jeg kendte den regel i folkeskolen.
Jeg har også en tendens til at lave alt for lange og indviklede sætninger. Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er pga. min ordblindhed. Men det giver i hvert fald store problemer. Jeg mister simpelthen overblikket og sætningerne forsvinder ud i intet. Derfor har jeg en regel om, at en sætning kun må være halvanden linie. Så SKAL der et punktum ind. Indskudte sætninger er også problematiske. Her skal kommatet sættes med stor nøjagtighed.
Gramatik er faktisk ret vigtigt, både når jeg skriver og når jeg læser. Desværre er jeg ikke ret god til at sætte kommaer. Men jeg forsøger at sætte krys og bolle i hovedet. Det giver overblik over teksten og sikre at sætningerne ikke bliver alt for lange.
Jeg ser ofte læs-let bøger, hvor alle ordene er delt med en bindestreg. Det forstår jeg ikke. Når ordene er delt på den måde, synes jeg det bliver mere forvirrende. Det er sikkert for at give børn en fornemmelse for stavelserne. Men for mig bliver det bare fragmenteret og ulæsligt. Jeg mister simpelthen overblikket, når jeg skal sætte stavelserne sammen i hovedet.
Men til gengæld er det meget vigtigt, at ordene deles i en stavelse, hvis det fortsætter på den næste linie. Når jeg læser tekster, hvor ordene er delt forkert, står jeg helt af. Det er især et problem, når jeg læser avis eller hjemmesider. Ofte må jeg skrive hele ordet ned, på et stykke papir, for at få mening med det.
Nu lyder det jo som om jeg har store problemer, hver gang jeg læser eller skriver. Men sådan er det heldigvis ikke. Mange af problemerne løser jeg automatisk, helt uden at tænke over det. Jeg er simpelthen så vant til at støde ind i dem, at min underbevisthed tager over. Andre løser jeg ved at så op i ordbøger eller spørge. Hvis problemerne var store og uløslige ville jeg nok ikke læse og skrive så meget, som jeg gør:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar