Den næste slags familie kommer også om lørdagen Her er dog den forskel at man starter i voksenafdeling, hvor familien tilbringer op til 45 minuter. Herefter haster man i børneafdelingen. Børnene begynder at finde de bøger de gerne vil læse. De gør som de voksne. Hiver nogle bøger ned fra hylden kikker forsiden og læser lidt på bagsiden. Mange ryger tilbage igen, fordi det ikke fanger og SÅ sker det. Forælderen udbryder irriteret, ”Du behøver vel ikke kikke på dem alle sammen.” Herefter hives en tilfældig bog ned fra hylden og den ene forælder vrisser ” Kan du ikke bare tage den her.” Her er det at man som børnebibliotekar må bide sig i læben HÅRDT. Hvis familien har så travlt, hvorfor starter de så ikke på børnebiblioteket eller nøjes med at bruge 20-25 minutter på voksenbiblioteket?
Det tager nemlig tid at finde den rigtige bog. Man vil gerne have en som lyder spændende og fængende. Og det er bestemt ikke sikkert at den første man hiver ned fra hylden opfylder det krav. Desuden kan man ALDRIG bare lige låne en tilfældig bog. Det undre mig at forældrene reagere på den måde, får når de selv har brugt lang tid på voksenafdelingen må det jo være fordi de selv er et stykke tid om at finde materialerne. Men selvom børn fylder en del i vores hverdag. Nogle gamle vrisne mennesker (som mig selv efter en lang dag) vil måske mene FOR meget, ja så er det alligevel som om børn ikke rigtigt tages alvorligt.
Børn kan bare lige tage en tilfældig bog og selvfølgelig skal de ”tvinges” til at læse de mor og far fandt fantastisk, dengang de var børn. Det helt uden at tage hensyn til at verden unægtelig har ændret sig siden dengang og at De5 og Puk måske ikke helt har samme tiltrækningskraft. Ikke at der er noget i vejen med at give børnene nogle af de bøger man selv fandt spændende, men man kunne jo også prøve noget af det nye. Vi har fået utroligt mange talentfulde forfattere som skriver kanongode og meget kvalitetsbeviste bøger, som (og det er endnu vigtigere end anmelderros) børn elsker
1 kommentar:
Det er faktisk ret foruroligende. Jeg oplever det samme. I hvert fald én gang om ugen: dette fænomen med børn der ikke får lov at græsse på hylderne og bliver jaget videre og skyndt på.
Meget mærkeligt menneskesyn.
Jeg blander mig tit - mener faktisk lidt at jeg er der for det samme.
Det er nemlig for børnene vi har børnebiblioteket. Ikke for de voksne :) Eller hvad?
Send en kommentar