”Jamen” vil nogle svare ”det giver jo læsesvage chancen for at læse de store klassiske værker”. Mit svar er ”NEJ det gør det netop ikke”. Når du omskriver en klassiker til let læst forsvinder store dele af det som gør bogen til en klassiker.
For det første bliver bogen langt kortere end originalen. Det kan kun opnås ved at dele af beskrivelsernen og/eller handlingen bliver skåret ud. Allerede nu har du jo ændret i værket og måske endda fjernet noget af det som gjorde bogen til en klassiker.
Desuden er sproget i klassikeren ofte vanskeligt tilgængeligt og derfor forenkler man det. Ikke fordi læsesvage er dummere end ”almindelige” læsere, men fordi det gør bogen næsten umuligt at læse, hvis man ikke er en stærk læser. Så har man igen skåret en del af ”det klassiske” ud af bogen og det er rigtigt synd.
”Men synes du slet ikke at læsesvage skal læse de bøger?” Jo selvfølgelig skal de det, hvis de har lyst. Jeg ville bare foretrække at de lånte dem på lydbog, så de fik den fulde fornøjelse af bogen. Hele spektret af historien og sproget. Det mener jeg er mest rimeligt.
Nogle vil sikkert mene at disse argumenter også gælder for oversatte bøger. Når bøger oversættes fra originalsproget vil der jo unægtelig være ting som ikke kan oversættes. Jeg mener dog at det er en lidt anden situation. Her er der jo ofte ikke noget valg. Det er jo de færreste danskere som behersker f.eks. kinesisk og japansk godt nok til at læse bøgerne på orginialsproget. Så her er en oversættelse nødvendig, fordi det er eneste mulighed for at læse bogen. Men danske klassikere findes jo på lydbog, så der ER mulighed for at få bøgerne i hele og uforkortede versioner.
I stedet for omskrevne klassikere og ”almindelige” bøger for den sags skyld, vil jeg meget hellere se nye bøger skrevet specielt til læsesvage. Gode ”lette” klassikere, krimier, fantasy og chik lit for at nævne nogle få genre. Jeg ved, at det kan være vanskeligt at skabe en god historie med stærke personbeskrivelser, når bøgerne ikke må være for lange og teksten skal være forholdsvis enkel. Men det kan lade sig gøre. Et flot eksempel er Josefine Ottesens serie ”Drageherren” som er en læs let fantasy serie skrevet til børn. Den har jeg ofte ”solgt” til voksne læsere også og tro mig de sluger den med stor fornøjelse.
Et andet godt eksempel er Læse-lyst serien. Det er en serie af bøger skrevet direkte til læsesvage. På seriens hjemmeside beskrives bøgerne sådan her:
”Bøgerne er skrevet direkte til denne serie, i et enkelt sprog og med en spændende handlingsom gør dem ideelle til ordblinde, eller folk der er i gang med at lære dansk, eller dem der bareikke er særlig trænede læsere.Målet med serien er at gøre læsningen til en positiv og dejlig oplevelse, hvor det er svært atlægge bogen fra sig.”
De har fat i det helt rigtige i forhold til læsning. At gøre læsning til en positiv og dejlig oplevelse Når jeg mener at læsesvage skal have en god og positiv oplevelse mener jeg ikke, at bøgene ikke kan være alvorlige eller dystre. Jeg taler om selve læseoplevelsen. Det at være i stand til at læse en god bog, der tager sin læser alvorligt uden alt for meget besvær. Der må bestemt gerne være rum til eftertanke og fordybelse i bogen, men det er noget historien skal bibringe. Det skal ikke blive frustration på frustration fordi det er for vanskeligt at læse, en genre du ikke gider læse eller værre endnu en bog om du føler den taler ned til dig.
Her vil jeg igen gerne fremhæve ”Drageherren”. Ottesen er klart bevist om, at hun skriver til læsesvage. Hoved-handlingen er rimeligt enkel og fortløbende og sætningerne er korte og præcise. Desuden er bøgerne fyldt med de mest fantastiske illustrationer, som understøtter handlingen og gør det nemmere at følge med. Men samtidig begår hun noget, som under normale omstændigheder, er en dødssynd. Hun lader serien være fyldt med et hav af forskellige personer alle med mere eller mindre mystiske navne og med deres egen historie og motiver. Her beviser hun, at hun tager læseren intelligens alvorligt. Hun forventer de kan holde styr på personerne og deres motiver og det fungere rigtigt godt.
Læselyst dækker også et bredt spektrum af genre, noget som glæder mit hjerte. Der er nemlig ikke noget værre end at stå med en 25 årige ung mand med læse-problemer og så kun have socialrealistiske bøger om midalderende kvinders problemfyldte ægteskaber at tilbyde. Og tro mig det situation har jeg stået i.
Der er intet i vejen med socialrealistiske bøger, faktisk er mange af dem både gode og relevante, men der findes altså læsere, som ikke gider den slags bøger (jeg er en af dem) Vi forventer jo heller ikke at ”normale” læsere kun læser socialrealisme, så hvorfor skulle de læsesvage så?
Noget andet som fryder mig når jeg står med en bog fra Læselyst serien er forsiden. ”De gamle” læs-let, det vil sige bøger fra 1980’erne har et problem med layoutet. Ærligt talt så ser de noget kedelige ud og eftersom læsesvage er lige som alle andre mennesker, gør det bøgerne meget svære at sælge. Vi vælger nemlig bogen på omslaget. Forsiden skal fange vores blik og pirre vores nysgerrighed. Den regel gælder for stort set alle mennesker, også selv om vi utallige gange har fået af vide, at man ikke kan bedømme en bog på omslaget. Det har Læselyst tage højde for, her er forsider for enhver smag og tilpasset generne. Der er nemlig stor forskel på hvordan en god krimiforside og en god chiklitt forside ser ud. De skal vække helt forskellige følelser og tanker.
Mit ønske for fremtiden er at Læselyst får stor succes og laver et væld af gode, spændende og fascinerende bøger indenfor alle genre til læsesvage så der af den vej kan opstå ægte klassikere til denne målgruppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar