En forældre eller lærer kommer ind med en flok børn. En af poderne (oftest en dreng) HADER at læse. Han har svært ved det, men hvad værre er, han har aldrig støt på en bog som intersserer ham. Derfor mener han nu at læsning er et kedsommeligt og besværligt spil af tid, der kun byder på nederlag
Han kikker rundt på biblioteket, med alle tegn på afsky malet i ansigtet. Og så ser han den. Han får øje på en fantastisk flot bog om drager eller dinosaurer. Først ser han målløs ud. Det kan da ikke passe. Her er rent faktisk noget, som ser spændende ud.
Langsomt går han frem mod hylden og forsigtigt, ja nærmest ærbødigt lader han hånden glide hen over forsiden. Så åbner han tøvende bogen, bange for endnu en skuffelse. Han studerer de smukke billeder og læser langsomt overskriften. Så staver han sig møjsommeligt gennem en billedtekst og gør en forunderlig opdagelse. Der står faktisk noget, som er både spændende og interssant. Glædestrålende går han hen til sin lærer eller forældre og spørger"Må jeg godt låne den her"
Forestil jer det. Drengen, som hader at læse og som hellere ville spille skak med djævlen end at være på biblioteket, spørger ganske frivilligt om han må låne en bog. Hvad tror I svaret er? "Nej du skal låne en rigtig bog". Så må man bide sig HÅRDT i læben, for ikke at sige noget grimt til den voksne. En rigtig bog. Sikke et rædselsfuldt udtryk. Hvem i alverden har fundet på, at kun skønlitteratur er rigtigte bøger og hvor er læselysten henne i det spil?
Jeg kan godt forstå, at børn, igennem deres skoletid, skal igennem et vist antal noveller og romaner. Men til fritidslæsning burde der være frit spil.
Der handler om at vække lysten til at læse. Lysten til at gå på opdagelse og her burde interessse og nysgerrighed være på førstepladsen.
Man må respektere at selvom man selv (læs jeg) er vild med romaner, kan det godt være at andre hellere vil læse en fagbog.
Lad dem dog, det vigtigste er at læselysten er der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar